Om klubben

Klubben har de sidste 36 år ligget i Grøndalscentret

Grøndal Centret
Hvidkildevej 64
2400 København NV

Faste trænings dage: Mandag, onsdag og fredag kl. 15.00 til 19.00
Der kan også trænes på andre dage og tidspunkter efter aftale.

Kontingent: 500 kr. pr. kvartal (3 mdr.)
Klubbens historie
Styrkeløft er en forholdsvis ny sportsgren i Danmark, idet Dansk Styrkeløft Forbund blev stiftet i 1982.
To tidligere vægtløftere, som var begyndt at dyrke styrkeløft, blev i 1985 enige om at starte en Styrkeløft Klub i København.
Der blev indkaldt til stiftende generalforsamling d. 5. juni 1985. Tolv interesserede stærke mænd mødte op, og så blev KSK stiftet.
Den 1. september samme år fik vi træningslokale i Grøndal Centret.

Vi er den første styrkeløft klub i Storkøbenhavn, og vi er en af de ældste styrkeløft klubber i landet.

De første 26 år trænede vi i det samme lokale i stueetagen. I 2011 rykkede vi den 1. august op til et større og nyindrettet lokale på 1’sal. Dette lokale delte vi så med Brønshøj Judo Klubs medlemmer. I oktober 2019 rykkede vi tilbage til stueetagen efter 8 gode år med judoklubben.