2 Runde af divisions-turneringen 10/6-2017

KSK havde fornøjelsen af at stå for afholdelsen af 2 runde af året divisions-turnering.

Selv om vi havde en del problemer med stævneprogrammet, slap vi nogenlunde fra det, men det skal virke bedre næste gang. Tak til Carsten Kim der kæmpede med udfordringerne, og en kæmpe tak til Morten Rasmussen for ekspert bistand.

Henning Honning Friis satte sit personlige præg på speaker posten, rart med nye ansigter til opgaverne, Caroline Stougaard sørgede for at de officielle lister blev ført perfekt.

Udstyrs-holdet: gav den gas, Nickolaj Olsen hyggede sig med 3 godkendte squat 257,5 – 270 og 275 kg blev belønnet af dommerne. Gamle Olsen (Ole), sørgede for 3 godkendte løft, med 162,5 kg som bedste, godt gået da han først dagen før fik at vide at han skulle løfte. Thomas Hansen løftede klassisk, dragter duer alligevel ikke i dødløft, det blev til lutter godkendte løft med 235 kg, og ny pr som det bedste.

Klassisk 1: Andreas “Fnuggi” Rasmussen havde tabt sig en del, men der var alligevel kræfter til en pr i squat, 255 og 270 kg blev godkendt, et forsøg på 277,5 kg blev for tungt denne dag. I Bænken fik Kent Flåten bakset 150 og 155 kg op, mens 160 kg var lidt for meget denne dag. Rasmus Winther løftede legende let 235 – 250 og 260 kg i dødløft.

Klassisk 2: Mikkel Poulsen er ved at ramme topformen, serien  200 – 215 og 225 kg lover godt, der bør være en dansk M1 rekord til SM. Emil Therkelsen kørte en let bænkserie med 170 – 180 og 187,5 kg, rart med overskud, der bør være + 200 til DM Bænk. Ida Bøtker var super god i dødløft, 3 meget lette løft med 142,5 kg i sidste blev det til. Det ser ud til at fremtider for Ida er i 63 kg.klassen.

Klassisk 3: Det blev til 2 x hvide lamper til Christian Hansen, der bøjede 200 kg som det bedste. I bænk stillede vi med en debuttant, Nemlig Simon Donde der er M2 løfter, alderen trykker imidlertid ikke, 120 – 130 og 135 kg blev alle løftet meget let. Elias Madsen løftede ny pr i 3 førsøg, 235 kg, godt gået af den unge mand.

Klassisk 4: Johan Madsen skulle øve sig i squat, der er hans dårliste disciplin, 170 – 185 og 195 kg fløj op, så der var ny pr med 5 kg. Tobias Rasmussen har døjet med en del skader det sidste års tid, men så kan man jo altid ligge på ryggen, og med 112,5 kg var der ny pr med 10 kg. Oskar Lund viste endnu engang gode takter i dødløft denne gang med 215 kg, som var en fremgang på 5 kg.

Klassisk 5: Så var der tøsetur, Lisa Hansen nappede 3 lette løft med 105 kg som det bedste, godt gået af Prinsessen der ikke har fået trænet meget siden DM. Camilla Kristensen fik ny pr i bænken med 75 kg, et forsøg på 80 kg var tæt på. Amalie Nielsen, der debuterede ved DM, prøvede formen af i dødløft, serien 135 – 152,5 og 160 kg blev løftet i opvisnings-stil, super præstation af Tilde.

Efter 2 runder ligger udstyrs-holdet på en 4 plads, og kan den holdes i 3 runde er de finale klar.

I klassisk ligger 1 holdet nr 1 og 2 holdet nr 3, så det kan blive til 2 hold i finalen.

Skriv et svar