1. runde af Div.turneringen Øst 2016 – Tårnby SK d. 16 JAN 2016

18 hold var tilmeldt, 4 hold med udstyr og resten classic. Sjovt nok var det KSKs 2´hold der blev bedst placeret, og oven købet som det bedste hold i hele Danmark. OK, i vest Danmark var kun 10 klubber tilmeldt og Hvidovre var heller ikke tilmeldt. Undertegnede åhar filosoferet over, om det i det hele taget er en god ide med denne div.turnering, da den griber forstyrende ind i elite løfternes træning, når de er inde i en opbygnings fase. Jeg har da også konstateret at ingen af deltagerne på vores første og andet hold løftede op i nærheden af deres maksimum. Måske med undtagelse af Kent Flåten, han er jo eliteløfter i bænkpres.

2´holdet: Squat Martin Kofod, Bænk Kent Flåten, NickolajOlsen Dødløft. Martin som har været skadet fik et hæderligt resultat. Kent, som indtil nu kun har stillet op i bænk, fik en flot serie: 150 – 160 – 165 kg, som var ny top med 12,5 kg i 83 kg kl. Nickolaj fik ny top i dødløft med 5 kg uden at løfte sig ud.

1´holdet: Christian Hansen i squat, Emil Therkelsen i bænk og Lazar i dødløft. Ingen af de tre eliteløftere var i nærheden af deres top.

3´holdet: De får lidt mere omtale, for de kæmpede bravt. Marie Rasmussen squattede og kom (som sædvane) ikke langt nok ned i 1´forsøg. 2´forsøg på 110 kg kom fint op, og 3´forsøg som ville have været ny top kom ikke op selvom Marie kæmpede bravt. Robin Skrumsager, som er i gang igen efter en skadespause, bænkede op kom op på 150 kg, som er ny top med 5 kg i 120+ kg.kl. I dødløft havde vi Thomas Hansen som stillede op første gang til TSK  Cup i 2015. Dengang fik han 205 kg, og nu klarede han 212,5 kg. Thomas bliver 40 år i år, så han skal nok blive en god masterløfter efterhånden.

Vi havde Carsten Hansen med som dommer. Han er lige rykket op som A-dommer. En del forsøg blev bedømt 2-1 rødt eller hvidt – især i squat. Jeg syntes at Carsten var dagens bedste dommer. Tak til Tårnby for afholdelse af stævnet, selvom jeg var lidt skuffet over, at man ikke kunne få noget at spise – bortset fra dommerne.

Erik Simonsen

 

Skriv et svar