Divisionsturneringsfinale 5 december 2015.

Vi havde fået to hold kvalificeret til året finale i Videbæk, så 6 løftere, 1 coach og Ida der skulle nusse med Christian, mødtes i KSK klokken tidligt om morgenen og kørte den lange tur til udkandtsdanmark

Begge hold løftede klassisk, og det var første gang der var en klub der havde 2 hold i en finale, den gamle havde en ide om vi skulle blive nr 1 og 2, sådan kom det ikke til at gå da vi måtte lave lidt om på holdopstillingerne, desuden havde 5 af deltagerne givet den gas til TSK Cup 14 dage før.

Andet holdet bestod af Christian Hansen, Martin Kofod og Nickolaj Olsen og de løftede en sikker bronze plads hjem, og slog dermed Tårnby SK og AK Nordland, de var også tæt på at slå Aalborg SK der vandt sølvet. Christian fik godkendt 2 squat med 205 kg som det bedste, hvorefter træneren satsede og forlangte 212,5 kg i tredje, det blev ved et godt forsøg. Martin løftede sikkert 130 og 135 kg i bænken, mens 137,5 kg blev for meget for den buttede bornholmer. Nu skulle Nickolaj bare køre en sikker serie i dødløft for at sikre bronzen, og det blev gjort legende let med 220 – 230 og 235 kg.

Andet holdet bestod af Emil Therkelsen, Lazar Kuburovic og Tanja Olsen. På trods af træthed smadrede de al modstand og vandt suverænt, og satte en flot dansk rekord på point. Emil som mest har ligget ned, skulle denne gang lave bøje ben, vægtene var blevet nedjusteret i forhold til TSK Cup, og 230 og 242,5 kg blev belønnet af dommerne, sidste forsøg på en kvart ton var meget tæt på. Lazar havde ikke sultet og løftede liggende på den flade, uden besvær 180 – 190 og 195 kg. Efter 2 øvelser stod det lysende klart at vi ville vinde, og Tanja fik derfor en ½ fridag, og badede sig gennem dødløft med sikre 147,5 – 162,5 og 167,5 kg.

En glad coach kunne nu konstatere at det så godt ud med to hold på præmie podiet.

Det var en flot holdpræstation af vores unge atleter, som under vanskelige forhold i et tomt lokale (4 tilskuere Ida, Gong Gong og 2 fra Anti Doping Danmark) gjorde det skide godt.

Høvdingen.

 

 

Skriv et svar