SM 3-kamp 11 oktober 2014

11 af klubbens stærke m/k brugte lørdagen til at kæmpe om SM medaljer, i dagens anledning, var Nickolaj Olsen og Emil Therkelsen udskrevet til at hjælpe Søren Milton og Høvdingen med at få de mange løftere godt i gennem konkurangerne.

63 kg.klassen damer: Her var Tanja Olsen på rekordjagt, da der var gode muligheder for at sætte flere raw rekorder. I Squat blev der løftet 107,5 – 115 og 120 kg, og hermed var den første rekord i hus, da sidste forsøg var dansk senior-rekord. I bænk blev det til 57,5 – 60 og 62,5 kg alle forsøg var lette og blev godkendt. I dødløft blev der først løftet 140 og 150 kg, hvorefter 162,5 kg skulle forsøges, det ville udløse en senior-rekord i dødløft og trekamp, og Tanja skuffede ikke, forsøget blev løftet med overskud, og totalen endte på flotte 345 kg, hvilket var nok til at suverænt vinde titlen som bedste dame på point, og det er selv om flere af de andre piger løftede med udstyr.

84 kg.klassen damer: Her stillede vi med 2 løftere, der begge havde valgt at løfte raw, den danske mester Kira Ekberg, og Marie Rasmussen der fik sin debut i trekamp. Kira løftede 87,5 og 95 kg i squat, sidste forsøg på 100 kg var lidt for tung. Marie var lige efter med serien 75 – 82,5 og 90 kg. I bænken løftede de begge 52,5 kg. I dødløft fik de godkendt alle forsøg, Kira120 – 130 og 135 kg, Marie 125 – 135 og 140 kg det virkede som om de begge havde lidt mere i sig, begge endte med en total på 282,5 kg, det udløste en guldmedalje til Kira og en sølv til Marie.

84+ kg.klassen damer: Camilla Kristensen havde valgt at løfte med udstyr, i ben blev det til 100 og 115 kg, sidste forsøg på 125 var for tung. Det blev til 2 godkendte løft i bænk med 90 kg som det bedste, mens 92,5 kg blev ved et godt forsøg. Dødløft gik super med serien 130 – 145 og 157,5 kg, og dermed en total på 362,5 kg og et sjællandsmesterskab til Camilla.

66 kg.klassen herrer: Peter Tran løftede raw, det blev til 3 godkendte løft i ben med 125 kg som bedste forsøg, i bænken blev kun startvægten på 100 kg godkendt, 105 kg blev forsøgt to gange. Alle dødløft blev klaret til ug, og med 155 kg endte totalen på 380 kg. En flot guldmedalje til Peter, der næste gang til løfter i 59 kg.klassen.

74 kg.klassen herrer: Her var der debut til Sebastian Jensen, og det blev en god en, alle squat, med 145 kg som det tungeste, blev udført til dommernes tilfredshed. I bænk blev det til 92,5 kg. Dødløften gik pænt med 9 hvide lamper, og 170 kg i sidste udløste 395 kg i trekamp, det gav en bronzemedalje, og det må siges at være en flot resultat af en begynder der løfter raw.

84 kg.klassen herrer: Martin Kofod skulle have sin 3 kamps debut, og efter at have dummet sig til DM bænk, var der noget der skulle sættes på plads. Martin var opsat og leverede 9 godkendte lette løft. I bøjeben blev det til 160 – 175 og 185 kg, serien i bænk lød på 120 – 130 – 132,5 kg, mens der i dødløft blev løftet 185 – 200 og 215 kg, det gav flotte 527,5 kg. Martin løftede raw, men alligevel var det nok til at vinde et overraskende sjællandsmesterskab. Sebastian Neergaard der lige som Martin havde valgt at løfte raw, fik en flot debut med serien 142,5 – 97,5 – 170 i alt 410 kg og en 4 plads.

93 kg.klassen herrer:  Ole Olsen skulle prøve formen og udstyret inden TSK Cup, og det blev ikke nogen succes, 240 og 255 blev squattet, men dybden manglede, i sidste forsøg blev 260 kg forsøgt, og denne gang ramte den gamle dybden, men desværre svigtede kræfterne. I bænken blev udlægget på 152,5 kg klaret, mens det blev til ligeved 2 gange med 160 kg. I dødløft startede Ole på 235 kg, og fik dagens andet godkendte løft, 255 kg blev prøvet i andet forsøg, men der var ikke mere at skyde med. En lidt trist dag der skal forbedres til TSK. Unge Christian Hansen fik debut i trekamp, løftede raw og det skete med stor sikkerhed og 9 tekniske flotte løft, der alle blev belønnet med de hvide lamper. I Squat startede Christian med at sætte 3 danske sub-junior rekorder 172,5 – 187,5 og 195 kg. Serien i bænk lød på 110 – 120 og 122,5 kg, og kun 2,5 kg fra den danske sub-junior rekord, mon ikke vi ser den til TSK. I dødløft blev det til 180 – 195 og 205 kg, totalen endte på 522,5 kg som var ny dansk sub-junior rekord.

105 kg.klassen herrer: Mikkel Poulsen er blevet småfed og måtte denne gang prøve kræfter med de store drenge, det blev til en strålende dag, den tykke løftede raw og huskede stort set de fleste regler. Mikkel lagde ud med at løfte 205 – 220 og 235 kg i ben, og der er faktisk ikke langt til de danske rekorder både i senior og baby master. Bænken gik fint med 3 godkendte forsøg 160 – 167,5 og 172,5 kg blev det til. I dødløft klarede Mikkel 220 og 235 mens 250 kg i sidste forsøg gled ud af hænderne, men en flot total på 642,5 kg, som nok kommer til at ende på 670 kg til TSK.

I holdkampen blev det til en 2 plads, hvilket er flot, da vi stort set stillede med et hold der løftede raw.

Høvdingen

Skriv et svar