TSK CUP 2013

KSK stillede i år op med 12 løftere, det skulle have været 13, men Robin Rosenørn måtte desværre melde fra pga en skade.

Lørdag d. 23 udstyr:

74 kg.klassen, her viste Nickolaj Olsen stor fremgang, efter et let udlæg på 200, blev det til to personlige rekorder med 210 og 217,5 kg. I bænken blev det til serien 100 – 107,5 og 112,5 som alle blev godkendt. I dødløft startede Nickolaj med 215 og gik herefter til 235 som var ny pr. 245 kg i sidste forsøg blev ikke afstuttet, men en flot 1 st plads og en super total på 565 kg lover godt, det bliver spændende at følge Nickolaj til DM og NM junior.

93 kg.klassen, Ole Olsen virkede ikke oplagt, men det blev alligevel til et fint resultat. Vanen tro var Ole lidt nærig med dybden i squat , idet både 235 og 250 kg korrekt blev underkendt. Så for at sætte den gamle op (og presse ham ned under vandret), bestilte vi 260 i sidste forsøg, og det virkede som det skulle, løftet blev godkendt og hermed ny pr. Ole startede bænken med at kikse 152,5 kg (den var for let), så vi øgede til 157,5 kg som kom op uden problemer, det samme kom 160 kg. Nu var det ikke meget energi tilbage, men 240 og 260 kg blev dødløftet, og totalen blev på 680 kg, hvilket gav en bronzemedalje. 

Lørdag d. 23 raw:

63 kg.klassen, Tanja Olsen viste stor vilje og løftede i squat serien 95 – 105 og 113 kg, sidste forsøg var dansk junior og senior rekord, desværre mistede Tanja senior rekorden da Ina Anderson klarede 117,5 kg. I bænk blev det til ny pr med 50 kg. Dødløft er favorit disiplinen, 130 og 145 blev løftet i fin stil, så var det tid til at satse og der blev bestilt et forsøg på dansk senior og junior rekord, vægten på 155,5 blev klaret og totalen endte på flotte 318,5 kg, som gav en sølmedallje.

72 kg.klassen, Kira Ekberg viste pæn fremgang i squat med serien 72,5 – 80 og 85 kg, de to sidste var pr. I bænken endte Kira endnu engang på 47,5, I dødløft blev startvægten på 110 kg godkent, 120 i andet forsøget var pr, og totalen sluttede på 252,5 kg, hvilket rakte til en 5 plads i det skrappe selskab. Teknikken var blevet markandt bedre siden SM og en fremgang på 10 er mere end godkendt.

66 kg.klassen, her fik Peter Tran en fin debut med 110 kg i squat, i bænk blev til en suveræn serie på 95 – 100 og 105 kg. Peter klarede i dødløft 150 og endte på 365 i totalen.

74 kg.klassen, vi stillede her med to deltagere, sjællandsmesteren Christian Petersen og Peder Hindborg. Christian havde døjet med en rygskade, og stillede op uden optimal forberedelse, 105 – 80 – 125 blev til en lidt trist total på 310 kg, men en pr i bænken gav dog lidt humør. Vores buttede kasserer havde omlagt sine spisevanen, og det virker som om denne klasse passer fint til Peder, 135 – 145 og 150 blev squattet, tre gode bænkpres med 122,5 som bedste blev godkent. I dødløft klarede Peder 180 kg, hvilket udløste en total på 452,5 kg, som rakte til en flot sølvmedalje.

83 kg.klassen, 18 løftere var tilmeldt i klassen, og vores egen Alex Feldskov var favorit. Alex skuffede heller ikke, I ben blev startvægtet på 210 klaret, 220 blev løftet i andet og tredje forsøg, desværre faldt dybden ikke i god jord hos dommerne, men det var meget tæt på. Alex var naturligvis meget skuffet, men vendte det til noget posetivt i bænken med serien 145 – 152,5 og 157,5 kg, sidste forsøg var dansk juniorrekord. Der var mange gode dødløftere i klassen, der i blandt Alex, som som var rekordholder i både junior og senior klassen. Startvægten på 240 blev klaret, det samme blev 250 kg, Dennis Poulsen havde i sit tredje forsøg sat dansk rekord med 255,5 kg, Louis Preuthun forsøgte sig med 256 kg, som var tæt på. Så Alex skulle på 256 kg for at tage rekorden tilbage, Alex fik flot kæmpet sig op med denne tunge vægt, med desværre blev løftet korrekt underkendt med dommerstemmerne 2-1. Sejren var dog på igen måde i fare og med hele 617,5 vandt Alex suverent, desuden udløste det en anden plads på point efter Nicolas Skaarup. Flot af en knægt på 20 år.

Søndag d. 24 raw:

93 kg.klassen, stævnets største klasse, og to fra KSK i blandt, nemlig Jon Madsen og Mikkel Poulsen. Jon havde læst på lektien og fik denne gang løftet 2 squat efter reglerne da 175 og 185 blev godkendt, de 192,5 i sidste forsøg var for tunge, men en pæn pr med 10 er fint, det blev også til en pr i bænk med 137,5 i andet forsøg. I dødløft blev ved første forsøget på 205 kg, en total på  527,5 er pænt, men det er meget mere i Jon. Mikkel havde ikke fået trænet optimalt op til stævnet, da den aldrende krop havde problemer med både knæ og ryg, lige som meget af tiden bliver brugt til at holde i hånden. Alligevel blev det til en fin debut i trekamp, der blev løftet let og sikkert i squat, serien 175 – 190 – 205 var ren opvarmning, liggende på ryggen, blev alle andre sat godt og grundigt på plads med serien 150 – 160 og 165. I dødløft startede Mikkel på 215, løftet blev godkendt, men desværre brød den gamle rygskade op, alligevel forsøgte Mikkel sig på 225 for at sikre sig andenpladsen i totalen, det løkkedes ikke, og Mikkel måtte tage til takke med med 585 kg og en bronzemedalje.  Klassen blev vundet af Simon Jensen med 630 kg, hvilket en Mikkel med den optimale forberedelse også bør være i stand til at lave.

105 kg.klassen, endnu en stor klasse, og vi havde 2 stærke kort i Lazer Kubrovic, og Emil Therkelsen. Lazer var med for at forsøge at slå den danske junior rekord i bænkpres, Lazar har allerede utallige operationer i sine knæ, så efter et forsigtigt squat på 140, blev startvægten på 165 kg smidt op uden modtand, det samme gjorde rekordvægten på 177,5 kg, herefter valgte vi at gemme resten til i næste uge hvor der er DM i bænkpres. I dødløft fandt Lazar ud af, at han ville på at se hvad han kunne i denne øvelse (træner det aldrig). 200 voldte ingen problemer, 230 virkede stadig ikke som om det besværede den unge mand, så vi valgte 257,5 kg i sidste forsøg, som ville være dansk junior rekord, det var lige nøjagtig grænsen for Lazar denne dag og løftet blev godkent, totalen blev så flot som 575 kg, en super debut. Emil var blandt favoritterne i en meget stækt klasse, der talte så gode løftere som Kern Gucfa, Leo Smith og Bo Jensen, så vi vidste det ville blive en gyser. Emil kom super fra start med 205 – 222,5 og 230 i squat, de to sidste var pr. I bænkpres er Emil total overlegen med serien 172,5 – 182,5 – 187,5 den sidste var pr, men Lazar kunne ganske givet havet presset ham hvis ikke vi satsede på DM i næste uge. Emils føring inden dødløft er pæn, men Kern og Leo er jo meget stærke i denne disiplin, så der skulle samles kg, det blev der med serien 220 – 240 og en flot pr i 252,5 i sidste. Emil vinder med 670 kg foran Leo med 660. En suveræn insats af Emil med 9 godkente forsøg, og 27 hvide lamper.

I holdkampen slår vi Odense og bliver kun overgået af Sporthøjskolen, tak til vores stærke løftere for en fantastist insats.

Ole Olsen dømte om søndagen, Nickolaj og Peder gav den gamle træner en hånd med at coache de mange løftere.

Tårnby Styrkeløfter Klub skal have stor ros for et perfekt arrangement, gode officials og gode spottere, alt fungerede optimalt.

Dommerne fungerede fint, indtil stævnelederen tog hjem lørdag eftermiddag, hvorefter det var en blandet fornøjelse. Dette er på ingen måde en kritik af dommerne, de arbejdede hårdt og gjorde deres bedste, men med mange nye dommere og en del der ikke dømmer ret tit, er der behov for en stævneleder.

Høvdingen

Skriv et svar