KSK vinder 4 sjællandsmesterskaber i bænkpres.

KSK var den 17. august vært for sjællandsmesterskaberne i bænkpres, og klubbens løftere førte sig frem på fornem vis.

Maria Bjerg stillede op i 57 kg.klassen, og havde denne gang valgt at løfte raw. Det skulle vise sig at være en god ide, idet alle 3 løft, 55 – 60 og 65 blev godkendt, sidste forsøg var pr.

I 84 kg.klassen var der debut til Kira Ekberg, 40 og 47.5 kg udløste hvide lamper, mens 50 kg var for tung, Kira løftede også raw.

De to unge damer vandt begge deres klasser, desuden blev Maria bedste løfter point, og Kira nuppede 2 pladsen.

Joos Bodenhoff, fik debut i 66 kg.klassen, og blev en suveræn vinder med serien 120 – 125 – 130, stærkt gået af en ungdomsløfter.

Mikkel Poulsen deltog i 93 kg.klassen, 170, 180 og 190 blev let løftet, desværre blev bagdelen det også i sidste forsøg, men med 180 godkendt var mesterskabet jo hjemme.

I holdkampen blev vi en flot nr 1, foran Rødby og Tårnby, godt gået med 4 løftere.

Tak til Henrik Nielsen der tog billeder af stævnet, de kan ses her på siden.

Skriv et svar