AASK OPEN 2013

2 biler med stærke Københavnere satte den 17 maj kurs mod Aalborg for at deltage i Aask Open.
Holdet var Maria Bjerg, Nickolaj Olsen, Alexander Feldskov, Peder Hindborg, Ole Olsen, Jon Madsen og Emil Therkelsen.
Som træner og coach deltog Thomas Busted og Per Berndorff.
83 kg Raw
Her deltog Alexander og Peder og begge havde en god dag.
Alexander der var debutant førte sig frem med 9 godkente løft, serien 210 – 155 – 255 gav en total på hele 620 kg, hvilket var hele 140 kg foran nr 2, desuden var det nok til at blive anden bedste løfter på point, kun overgået af Martin Faber. Rekorder blev det også til idet de 155 i bænk var dansk juniorrekord, i dødløft var de 255 dansk senior og junior rekord. Peter Hindborg havde også en glimrende dag, på trods af at han efter squat lignede noget der var kørt over, men heldigvis kunne Busted hjælpe med et dusin nåle der blev placeret i den buttede krop, og pludselig var Peder i hopla igen. 155 – 122.5 – 195 udløste en pr med 472.5 kg, 205 blev prøvet i sidste dødløft for at nå anden pladsen, den var lidt for tung så Peder måtte nøjes med bronze.
93 kg Raw
Gamle Ole er blevet glad for at løfte uden udstyr, og det går også glimrende, det blev til en pr i squat med 202.5 kg, pr i bænk med 135 kg og med 245 i dødløft kunne Ole lægge 2.5 kg til sin egen danske M2 rekord i totalen, så den nu lyder på 582.5 kg, desuden blev det til en bronzemedalje.
Jon var debutant, og efter nogle forfærdelige squat kom der styr på det og med serien 175 – 135 – 220 i alt 530 kg endte Jon på 4 pladsen i den 11 mand store klasse, så alt i alt en god debut.
105 kg Raw
Emil havde sultet sig og kunne derfor veje ind i klassen og der var lagt op til en spændende kamp med Leo Smith. Begge de herrer klarede 220 kg i squat, Emil vandt som ventet i bænk med 175, mod Leos 145 kg, og dermed en føring på 30 kg hvilket gav en spændende afslutning da Leo jo en meget stærk i dødløft, men da Emil klarede 247.5 kg var kravet til Leo hele 277.5 kg, som han dog valgte ikke at forsøge på, i stedet klarede han 270 kg, og dermed kunne Emil kåres som vinder med 642.5 kg.
57 kg Udstyr
Af forskellige årsager kom Maria meget sent i gang med opvarmningen, der var kun tid til 2 sæt, så sejt at 110 blev løftet i squat, i bænken kørte alt perfekt, 3 godkendte løft med en pr på 72.5 kg. I dødløft blev det til 140 kg som gav en trekamp på 322.5 kg, som var nok til at blive stævnet 3 bedste kvinde på point.
74 kg Udstyr
Nickolaj havde haft problemer med sit udstyr, så det var ikke den store succes med 205 kg i squat, lige som 100 kg i bænken ikke ikke udløste den store jubel, i dødløft blev serien 210 – 230 hvorefter 3 forsøg blev afstået, men 535 kg og en første plads i meget løst udstyr er altså ok af en knægt på 19 år.
I holdkampen blev det til en flot første plads foran Thisted og Sportshøjskolen.

Skriv et svar