DM Styrkeløft Horsens 3-4 Juli 2021.

Årets DM i Styrkeløft blev afholdt i Horsens Styrkeløft Klub der endnu engang havde fået nye lokaler, de var super gode, og vi løftere havde optimale forhold. Godt arrangeret af formand Eva og Co.

Lørdag var det senior løfterne der var i ilden, det var en lidt tam affære, da mange løftede uden, eller med lidt udstyr. Derudover sparede mange af de internationale løftere på kræfterne da EM Master og EM Åben lå lige om hjørnet.

69 kg.kl. Damer : Julie Hansen, desværre nåede Julie ikke i vægt, hvilket ikke var overraskende, da buen nok har været spændt lidt for hårdt. Heldigvis ser vi så i stedet Julie med fornyet energi 76 kg.klassen til EM.

84+ kg.kl. Damer : Amalie Nielsen var også en af dem der sparede sig til EM. Det blev til sølvmedalje med 220,0 kg i første squat, 227,5 kg i andet førsøg var ikke dybt nok. I bænken blev det til 127,5 og 132,5 kg, hvilket udløste en guld medalje. I dødløft blev der hygget med 185,0 og 195,0 kg og sølvmedalje, hvilket totalen på 547,5 kg også gav.

84+ kg.kl. Damer : Amalie Larsson bøjede let 230,0 og 240,0 kg, som var 20,0 kg fra sit bedste, men rigeligt til guldmedalje, i bænken blev der gået mere til den 125,0 – 127,5 og 130,0 kg var serien der alle blev godkendt og gav sølv. I dødløft blev der fimset med 192,5 og 205,0 kg, indtil en klog person forlangte 225,0 kg i sidste forsøg, den blev løftet rimelig let og gav selvfølgelig guld og en dansk rekord da der blev lagt 2,5 kg på Amalies egen total rekord som nu lyder på 595,0 kg. Ser vi 620,0 kg til EM ?.

83 kg.kl. Herrer : Nickolaj Olsen, efter lidt fumleri med at få skrevet den rigtige vægt på i squat, blev Nickolaj klar til andet førsøg på 275,0 kg, som sad lige i skabet. 295,0 kg blev forsøgt i tredje, men der manglede lidt dybde. I bænken startede Nickolaj på 157,5 kg, en vægt der normalt ikke ville volde problemer, men det gjorde den desværre denne dag, 3 x røde lamper, og intet resultat i bænkpres. Nickolaj valgte derfor at afstå fra dødløft. Der skal tages revanche til EM.

Herefter var det hjem på Bygholm Park og se EM bold på storskærm, efter en dejligt sejr på 2-1 over Tjekkiet, hyggede vi et par timer i hotellets restaurent.

Søndag var det de gamle mænd, og heldigvis havde vi 2 x Amalie til at hjælpe os med opvarmning, sedler, forplejning oma.

93 kg.kl. M3 Herrer : Her var der comeback til undertegnede, valgte at løfte klassisk, da varmen og udstyr ikke passer til en træt 60 årig atlet, det blev til 27 hvide lamper, let når man ikke skriver for meget på forsøgssedlerne. Det blev til guld i Squat med 120,0 kg, sølv i bænk med 122,5 kg, sølv i dødløft med 125,0 kg og sølv i totalen med 367,5 kg.

74 kg.kl. M2 Herrer : Peter Hansen, efter at Tilde og Ronnie havde grebet vælte Peter under opvarmningen var han klar til at bøje, 135,0 kg gik fint, 150,0 kg var manglede dybde i andet forsøg, men blev klaret i tredje. I bænken gik det godt med 105,0 og 110,0 kg, mens 115,0 kg blev lidt for meget. I dødløft fik Peter 165,0 og 172,5 kg i sidste forsøg valgte Peter 185,0 kg for at forsøge at vinde guld, det blev ved et godt forsøg. Peter vandt guld i squat, og sølv i bænk, dødløft og total, men flot at give så god modstand til Dan the M.A.N Kristensen

83 kg.kl. M1 Herrer : Kent Flåten, Kent startede med 250,0 kg i ben, og på trods af lidt tekniske fejl var løftet let, 265,0 kg i andet forsøg var dommerene ikke tilfreds med, så 3 forsøg blev afstået. I bænk var udlægget på 215,0 kg, hvilket var pr, i andet forsøg blev der valgt 225,5 kg som ville være dansk senior og master rekord, vægten blev kæmpet op, men desværre underkendt af dommerne. I dødløft blev der startet let med 225,0 kg, herefter 235,0 kg som blev underkendt på grund af nedadgående bevægelse i slutningen af løfter, men da det var et rimeligt let forføg, blev der forsøgt 251,5 kg i sidste forsøg som ville være dansk master 1 rekord, og det var tæt på det lykkedes. Totalen endte på 690,0 kg, som nok hedder 750,0 kg når Kent bliver bedre venner med udstyret.. Det endte med 4 x guld og titlen som bedste master løfter.

93 kg.kl. M1 Herrer : Den forsvarende mester Thomas Hansen løftede endnu engang klassisk, og fik som undertegnede 27 hvide lamper. Resultatet 140,0 – 125,0 – 225,0 i alt 490,0 kg. Thomas fik 4 flotte guldmedajler hængt om halsen.

120+ kg.kl. M1 Herrer : Her stillede mesterskabernes flotteste løfter (tungeste) op, Ronnie Schmücker skulle prøve kræfter med en trekamp. I squat blev det til 75,0 kg, som jo ikke var nogen udfordring (har lavet 2 rep 220,0 kg til træning). I bænken blev det til lette 145,0 – 155,0 og 165,0 kg. I dødløft fik Ronnie kæmpet sig ned til stangen 2 gange med 125,0 kg som bedste.  Resultatet blev 4 medaljer af højeste kvalitet og en total på 365,0 kg, som nok skal komme over 500,0 kg til DM klassisk, Ronnie løftede i øvrigt også klassisk her.

Det blev til en 1 plads i holdkampen for de voksne herrer.

 

Skriv et svar