Selvom Grøndalscentret lukker ned for holdtræning fra d. 25. marts til 1. april gælder det ikke klubberne på 1. sal.

KSK har derfor stadig åbent til normal tid mandag, onsdag og fredag.

En tidlig lørdag morgen drog Nickolaj og undertegnet af sted til Horsens for at stille op til DM RAW 2013. På bagsædet af den lånte Mazda 3 havde landstræner Bertel, få timer inden, fået sikret sig en plads over bæltet.

Vi ankom i god tid til Horsens og fik efter indvejningen tid til tjekke ind på det lokale vandrehjem. Nickolaj og jeg selv havde forinden planlagt at overnatte i Horsens så vi kunne hjælpe de ”gamle” dagen efter i 93-kg klassen. Horsens vandrehjem ligger ca. et kvarters kørsel fra Horsens styrkeløft klub og på vejen rundede vi den lokale Lidl for at supplere med lidt tysk kakaomælk og chokolade.

Nickolaj vejede ind på 72,5 kg hvilket var 800 gram mindre end ved indvejningen til DM-a ugen forinden. I Nickolajs gruppe indfandt sig i alt 4 atleter klar til kamp i 74-kg junior. Startvægten i squat var sat en anelse lavt da hverken Nickolaj eller jeg selv var klar over hvor meget DM-A stadig sad i benene. De 130 var dog nemme og der blev hurtigt lagt 10 kg på. 140 kg i 2. forsøget fik også 4 hvide lamper og jeg besluttede at Nickolaj i sit 3. forsøg skulle have 152,5 med hvilket ville øge hans personlige RAW squat rekord med 2,5 kg i de officielle journaler. Nickolaj har tidligere løftet 152,5 kg, men det var ved et DM-B stævne og blev derfor ikke registeret som RAW. Igen 152,5 kg og tre hvide lamper. Set i bakspejlet skulle squatten have være startet højere og 160 kg havde været nok til samlet guld i totalen – såfremt Marc Rasmussen ikke havde fået godkendt mere i dødløft end sit ene forsøg.

Bænkpressen startede på 95 kg som skød op. Det samme gjorde 100 kg. Ved 105 kg fik Nickolaj problemer i toppen og de kom desværre ikke helt op.

Vi skulle hurtigt videre til dødløft. Nickolaj er stærk i dødløft og vi vidste at en disciplinsejr var inden for rækkevidde – men hvor meget der skulle til var ikke til at vide. 200; 3 hvide lamper. 220; igen 3 hvide lamper – men denne gang noget tungere. Nickolaj havde ugen forinden løftet 232,5 kg i squatdragt. Guldet kunne ikke nås – det ville kræve 235 – hvilket var 2,5 kg mere end udstyrsløftet i sidste uge. Vi satsede på 230 kg. Her er vi så heldige at Marc lader tiden gå ud på sit 3. forsøg hvilket giver Nickolaj lidt ekstra tid inden sit 3. forsøg. Nickolaj går til podiet og… igen 3 hvide lamper. Rickie Søderberg misser sit 3. dødløft på 190 kg og Thomas Jensen misser sit 3. forsøg på 205 hvilket betyder guld i dødløft og sølv i totalen i 74-kg junior.

Et par timer senere blev det så min tur. Jeg har haft lidt problemer med at få min råstyrke op på samme niveau som før jeg startede på udstyr – så jeg var mildest talt totalt i urede om hvor min styrke lå placeret. Jeg var dog sikker på at ligge uden for medaljerne så kampen var kun mod mig selv. I squat fik jeg 125, 135 og 145. 145 kg har lignet noget der var løgn, for jeg så både stjerner og min lænd kunne godt mærke at den havde været på overarbejde, så vægten har været ude i en ydreposition der ikke var hensigtsmæssig. I bænkpressen fik jeg 110, 115 og 120. De 120 er ny personlig rekord med 5 kg hvilket var noget mere end jeg havde turdet håbe på. Dødløften vidste jeg ville være svær at komme igennem efter mit miserable squatforsøg men jeg fik 175, 185 med hjem. Jeg nåede lige et hurtigt forsøg på 190 kg. Den nåede dog aldrig helt at forlade podiet.

Efter præmieoverrækkelsen (klokken 21) havde vi været i gang i mere end 10 timer, så vi besluttede os at trille forbi den lokale McDonalds for herefter at tage tilbage til vandrehjemmet. Er man mellem 13-16 så er McDonalds i Horsens åbenbart bare stedet man hænger ud… Vi var dog ikke de eneste styrkeløftere der lagde vejen forbi den gyldne måge efter stævnet.

Næste morgen fandt vi et par kendte ansigter ved morgenbordet. Et par løftere havde indtaget langbordet tættest på buffeten som allerede var under fuld belejring af vikingerne fra Næstved… til vores held havde et lokalt cykelhold bedt om madpakker så der var masser af mad til overs.

Søndag var dagen for de tungere klasser over 83 kg og her havde bådet Ole Olsen og Thomas Busted taget turen over bæltet. Ole vejede ind på 91,45 og Thomas på 92,85. 93-kg klassen var stærkt repræsenteret af Faber fra klubben Frem og Simon Dejgaard fra HSF. Ole havde ikke gjort sig de store medaljehåb men Thomas skulle forsvare sin 2. plads i totalen fra sidste år. Desværre havde Hvidovre ikke nok hjælpere med til stævnet og med 5 atleter og én hjælper, havde jeg meldt mig frivilligt til at hjælpe Nicolas Skaarup på sin vej mod kravet til VM Raw.

Ole Fik godkendt alle sine løft på 170, 190 og 200. Thomas derimod havde problemer med at finde sin startvægt da han få uger forinden havde fået en skade i låret. I sidste øjeblik blev der enighed om 200 kg hvilket viste sig at være en nem sag med 3 hvide lamper. 215 fik i 2. også 3 hvide lamper og Thomas sprang (vanen tro) sit 3. forsøg over. Om Busted nogensinde har haft en skade i låret – eller om det var for at holde hans modstanderes startvægte nede må stå hen i det uvisse…

I bænkpressen fik Ole 120 og 130 kg med. De 135 var for tunge på dagen og Ole har efterfølgende givet skylden videre til sine biceps der nu er kommet under intens træning… Thomas fik 150 og 160 med. De 165 blev aldrig helt låst ud.

I dødløften fik Ole 230 og 250. Ved de 260 kg skulle man tro at Ole havde lært noget af mit eksempel for de var som limet til podiet. Thomas fik ét enkelt forsøg på 270 godkendt og missede de 280 kg. Simon Dejgaard valgte i sit 3. forsøg, et forsøg på at slå danmarksrekorden på 290 kg hvilket samtidig havde været nok til at slå Thomas i totalen. Heldigvis for Thomas blev de 290,5 kg aldrig låst helt ud og Thomas vandt dermed sølv i squat, bronze i bænkpres, bronze i dødløft og sølv i totalen.

Tusind tak til HSK for et suverænt DM Raw.

Peder Hindborg
Københavns Styrkeløft Klub