DM-B 2012 Rødovre

Guld, Sølv, Bronze og to rekorder til herrerne fra KSK lørdag d. 11. februar 2012.

Nickolaj Olsen stillede op i 74 kg, Peder Hindborg i 83 kg og Robin Skrumsager i 120 kg vægtklassen. Alle tre uden udstyr.

Nickolaj Olsen løftede 152,5 kg  i squat, 100 i bænkpres og 210 i dødløft hvilket sammenlagt gav 462,5 kg – uden udstyr vel og mærke – hvilket var nok til en velfortjent guldmedalje. 210 kg i dødløft og 462,5 kg i total er begge nye sub-junior rekorder.

Robin Skrumsager løftede 180 i squat, 50 i bænkpres og 200 i dødløft hvilket sammenlagt gav 430 kg. Trods en skulderskade fik Robin alligevel nok point til en sølvmedalje.

Peder Hindborg løftede 140 kg i squat, 112,5 i bænkpres og 167,5 hvilket sammenlagt gav 420 kg. Det var tæt løb mellem Daniel Vetö og Peder Hindborg, men Peder måtte se sig slået ved dødløft og måtte gå hjem med en bronzemedalje.

Sammenlagt nåede KSK op på 29 point, hvilket betød at KSK var 2. bedste klub til DM-B 2012.

Tak til Ares og HSF for et vel afholdt stævne.