SM I STYRKELØFT 2 SEPTEMBER 2017.

KSK var vært for disse mesterskaber, der var de sidste hvor klassisk og udstyr løfter mod hinanden, til næste år er det opdelt.

Amalie Nielsen i 84 + kg klassen stillede op som klassisk løfter, den unge dame har trænet flittigt siden DM. I squat blev de 2 første forsøg på 145 og 155 kg lidt teknisk dumme, hvorefter Amalie ramte den lige i røven med 162,5 kg, 3 danske junior rekorder og i alt en forbedring på hele 27,5 kg må siges at være godkendt, sidste løft var desuden dansk senior rekord. Så skulle der ligges på ryggen, hvilket ikke lige er livretten, men skulderskaden er i bedring, så det blev til 3 godkendte løft 55 – 62,5 og 67 kg, de 2 sidste var danske junior rekorder. I dødløft blev 145 og 162,5 kg samlet let op fra gulvet, mens sidste løft på 170 kg var lidt for tung, de 162,5 kg var dansk junior rekord. Totalen endte på flotte 392,5 kg som selvfølgelig var junior rekord, desuden den tungeste total af en junior dame nogensinde i klassisk styrkeløft. Tilde blev stævnets bedste løfter på point. A kravet til VM Junior blev også klaret.

Peter Hansen 74 kg klassen, kom forbi trænings-lokalet efter efter en pause på 20 år, og efter lidt hygge snak, blev der lavet en licens-erklæring, vi kunne lige nå 3 måneders reglen. Der blev også trænet en smule, og da Peter er fra tiden hvor alle brugte udstyr, kiggede vi lidt i skufferne og fandt lidt af det stramme tøj han kunne låne. De skæve ben fik løftet 115 kg, mens 125 kg manglede dybde og 130 kg var en gnalling for tung. I bænk blev 90 og 95 kg godkendt. I dødløft blev det til 3 gode med 150 kg som bedste. I alt 360 kg, som udløste bronze i ben, bænk og total, mens dødløften blev belønnet med sølv. Flot af den bette mand fra 1962.

Thomas Hansen 83 kg klassen løftede klassisk og havde ikke fået trænet al verden siden DM, men stillede op for at få lidt stævne rutine. Med 9 godkendte løft og kun 10 kg fra sin bedste total, var det en god ide. 150 kg i squat gav sølv, 125 kg i bænk guld, 225 kg i dødløft guld og flotte 500 kg i total gav guld.

David Tune 93 kg klassen løftede klassisk og stillede op efter en stævnepause på 2 år. David sparkede røv med 9 godkendte forsøg. 210 kg blev bøjet og det gav ny pr med 20 kg, i bænken blev det til en pr med 17,5 kg da 130 kg kom op. I øvelser på gulv hev David 245 kg op og hele 22,5 kilos forbedring. Totalen endte på 585 kg det gav en sølvmedalje, som også var resultatet i squat og bænkpres, mens det blev til guld i dødløft. Nu skal der ikke gå 2 år igen før David stiller op.

Mikkel Poulsen 93 kg klassen løftede også klassisk. Målet i bøje ben var at slå Kim Dahls M1 rekord, efter er udlæg på 215 kg, gik Mikkel så efter rekorden 227,5 kg godkendt og ny rekord, det var dog mere i Mikkel og 235 kg gav en rekord til. I bænken gik 145 og 155 kg fint. 3 fine dødløft på 210 – 225 og 235 kg gav en total på 625 kg. Mikkel vandt guld i squat, bænk og total og en sølv i dødløft.

Vores 5 atleter vandt suverænt pokalen til bedste klub.

Skriv et svar