SM Bænkpres 2015

Igen i år blev SM Bænkpres afholdt i Grøndal Centret med KSK som vært.

Sidste år havde vi både opvarmning og podium med alt hvad dertil hører i vores træningslokale.

Det er alt for trangt og upraktisk, så i år havde bestyrelsen valgt at leje fægte salen til opstilling af podiet med videre og lade deltagerne varme op i vores træningslokale. Det viste sig at fungere fint.

Der var tilmeldt 27 atleter, 25 mødte op, stævnet startede kl. 12.00 og det hele blev klaret på ca. to timer + præmie overrækkelsen. Vi har jo også, med høvding Per i spidsen, kvalificerede folk på de forskellige poster. Per var som altid en præcis og somme tider en underfundig speaker, f. eks. talte han meget om ”gamle mænd”, og faktisk var næsten halvdelen af deltagerne masters: Otte M1, tre M2 og en M4.

Tanja Olsen sad ved sekretær bordet og tog imod forsøgssedler, førte resultatlisten og styrede musikken, meget effektivt. Høvdingen var fuld af ros. Peder Hindborg styrede den store skærm, som viser hvor mange kg der skal på stangen, hvem næste løfter er og et ur der tæller ned. Peder er jo klubbens computer ekspert, og han havde selvfølgelig også sørget for at deltagerne kunne følge med på en lille skærm i opvarmnings lokalet.

Spotterne skal også have ros. Som chef spottere havde vi først Emil, så Lazar og til sidst en ”gammel” mand der hedder Ole Olsen. Spotterne var lynhurtige og meget effektive til at gribe stangen, når nogle løftere på grund af disse skrækkelige bænkpres dragter fuldstændig mistede kontrollen med stangen.

Sidste år havde KSK et helt hold med som deltagere, men i år stillede vi kun med en løfter.

Der er snart ingen tilbage som bruger udstyr. Men det gør klubbens tungeste dame Camilla Kristensen.

Camilla har stillet op for Hvidovre SF indtil 2009, og efter en pause på fem år meldte hun sig ind i KSK sammen med sin far Søren Milton, som er tidligere KSKer.

Camilla er ikke så tung mere, hun har faktisk tabt sig 6,5 kg på 4 måneder, det da flot. Desværre er hun også blevet svagere.

Camilla stillede op i 84+ kg klassen og fik en sikker guldmedalje, men resultatet burde have været bedre. Camilla klarede 100 kg til DM bænk i november. Nu startede hun forsigtigt på 90 kg, som fløj op, men så blev det ikke til mere. De to næste forsøg på 95 kg var for tunge, og Ole som hjalp Camilla mente at hun træner for lidt, så det er hermed givet videre Camilla.

Horst Diter var stævnets ældste løfter. Horst er M4 nu og holder sig stadig i 66 kg kl. Han klarede 80 kg uden udstyr og manglede ikke meget i at sætte dansk rekord med 87 ½ kg.

Vedr. de øvrige resultater henvises til DSFs hjemmeside.

Erik Simonsen

Skriv et svar