KSK BLEV 30 ÅR DEN 5. JUNI

Det blev fejret i Grøndal Centres Cafeteria fredag d. 7. August efter træning kl. 18.30.

Pænt fremmøde

24 af klubbens medlemmer mødte op. Bestyrelsen havde inviteret de tidligere medlemmer der havde været med til den stiftende generalforsamling grundlovsdag den 5. juni 1985. Der var desværre kun to der kunne komme: Frank Jørgensen og undertegnede.

Selv om vores sammenkomst ikke var offentlig gjort på vores hjemmeside, må der have været en læk i systemet, for der kom faktisk 10 tidligere medlemmer, og de var selvfølgelig velkomne – der var jo plads nok og nok at spise.

Der blev serveret buffet og fadøl. Det er jo kendt at styrke løftere kan spise meget, men der blev fyldt op så snart fadene var tomme. De to første fadøl betalte klubben, men alligevel blev der båret adskillige øl ned til bordene.

Festtalen

Da folk var mætte, rejste klubbens ældste medlem sig med møje og besvær (85 år er jo en høj alder).

Jeg vil her referere talen i store træk – ikke for at fremhæve egne guld korn, men mere for at eftertiden på print får lidt at vide om hvordan KSK startede.

Lidt forhistorie: Styrke Løft er en forholdsvis ny sportsgren. IPF blev stiftet 1972 og DSF i 1982.

Hvem tog initiativet til stiftelsen af KSK? – Karl Erik Christensen som desværre døde for 3 ½ år siden (ære være hans minde) og undertegnede.

Vi var begge vokset op i vægtløftnings klubben IK 99. Karl Erik meldte sig ind i Gotha ( en vægtløftnins klub ,som var blevet medlem af DSF). Jeg havde forsøgt at få meldt IK 99 ind i DSF, hvilket ikke lykkedes, og Karl Erik mente at styrkeløfterne i Gotha havde dårlige betingelser, så vi blev enige om at starte en ny styrkeløft klub. Vi strikkede nogle vedtægter sammen og indkaldte til stiftende generalforsamling.

Der kom 12 mand, og så var KSK stiftet.

Vi fik lokale i Grøndal Centret, og ca. 10 mand begyndte at træne der den 3. september.

Vi skulle dog først have noget at træne med, så vi oprettede et banklån på 40.000 kr., og Frank og Curt Liliegreen, som også havde været med til den stiftende generalforsamling kørte i to vogne til Eleiko i Sverige og købte udstyr for alle pengene.

Karl Erik fik fremstillet nogle stativer hos en smed han kendte.

Jeg har dengang noteret, hvem der trænede i vores nye lokale fra den 3. september og en måned frem, og da skal jeg da lige nævne at den 4. september kom der en der hed Per – det er såmænd vores nuværende formand. Også Dennis Honorè og Niels Germod, som begge er til stede i aften kom i september 1985.

Og så kom der flere og flere til, og i løbet af få år blev vi en af de stærkeste klubber i landet.

Efter man havde fordøjet min fortælling blev der hyggesnakket meget. Det har man jo ikke tid til når der trænes.

Flere billeder fra arrangementet findes under galleriet.

Erik Simonsen

Skriv et svar