DM KLASSISK STYRKELØFT

Dette maraton stævne blev afholdt i Thisted 6 – 8 april. TVF havde sørget for perfekte rammer med en flot opsætning, og der var gode muligheder for at købe vådt og tørt. Desværre var der mange problemer med it og stævne-program, hvilket betød en masse pauser og forsinkelser, dommerlyset var meget langsomt, og var også medvirkende til at dagene blev meget lange.

Fredag var det master løfterne der var i ilden:

83 kg M1: Her skulle Thomas Hansen prøve at gøre det bedre end til EM, det lykkedes. I ben blev det til 3 godkendte, med 150 kg som bedste, kun 2,5 kg fra pr. I bænken klarede Thomas 127,5 kg, han forsøgte 130 kg i sidste som ville have givet bronze, med den var for tung denne gang. Tre gange godkendt i Dødløft 200 – 210 og 217,5 kg et stykke fra hans bedste, men trods alt en bedre total end ved EM, denne gang på 495 kg som var nok til en 5 plads.

83 kg M2: Simon Donde prøvede kræfter med 3-kamp for første gang. I squat blev det til 130 kg, 140 kg var ikke dyb nok. I bænkpres blev kun første forsøg på 120 kg godkendt, efter en replace grundet fodstillingen, 132,5 kg blev forsøgt 2 gange, men der må altså ikke bænkes før dommerens startsignaler. Dødløft kørte fint med 145 som bedste, det gav en total på 395 kg og en anden plads i alle dicipliner + total.

93 kg M2: Gamle Ole døjede stadig med sin albue-skade, men stillede alligevel op. I bøjeben blev det til 190 kg, i bænk kun et forsøg på 115 kg for at skåne albuen. Dødløft kørte godt, efter et let første forsøg på 230 kg, direkte på DR 250,5 kg som blev godkendt, der var til lidt mere, men det ser vi næste gang. Totalt blev det til 555,5 kg og en første plads i alt. Desuden blev Olsen nummer to på point, kun 0,5 point efter John Lucassen.

120 kg M2: Kostvejlederen Tim Nielsen bøjede 65 – 80 og 95 kg, bænkede 122,5 og 130 kg, mens 135 var en gnalling for tung. Serien i dødløft var 105 – 120 0g 125 kg. Totalen endte på 350 kg Det gav bronze i ben og bænk, sølv i dødløft og total.

De ældre herrer blev anden bedste klub efter Thisted VF.

Lørdag formiddag

93 kg Junior: To knægte med flot hår stillede op, Elias Madsen og Rasmus Winther, som begge viste fremgang fra deres sidste stævne. Selv om Elias ikke selv var tilfreds, var det en god præstation, 195 kg blev bøjet let, af uforklarlige årsager var 205 kg for tung i andet og tredje forsøg. I bænken blev 117,5 og 122,5 kg godkendt, og i dødløft 210 – 220 og 230 kg, det gav en total på 547,5 kg, og en 7 plads i den 10 mand store klasse. Rasmus ville “bare” gøre det lidt bedre end sidst, og det må man sige at Hellerup gjorde. 3 lette squat på 227,5 – 240 og 252,5 kg, gav en flot føring på hele 40 kg inden de sidste discipliner, og en pr på hele 10 kg. I bænken blev det også til 3 godkendte med overskud, 132,5 – 140 og 145 kg og en noget overraskende bronzemedalje. I dødløft gik det endnu en gang fint, 250 og 265 kg var lette, og derfor valgte vi 280 kg i sidste, Rasmus kom let op med vægten, men fik desværre krampe i læggen og måtte smide stangen, øv øv, men heldigvis var det ikke afgørende, det blev alligevel til guld i dødløft og 3-kamp, hele 42,5 kg foran nærmeste konkurrent.

Lørdag eftermiddag:

63 kg Damer:

Danmarks bedste løfter, Tanja Olsen stillede til start, og så er alle andre bare statister. Efter 2 godkendte squat på 147,5 og 155 kg, forsøgte Tanja sig på rekordvægten 160 kg, den blev dog for tung denne gang, men mon ikke vi ser den til VM. I bænk gik det fint, 77,5 – 82,5 og 85 kg blev klaret, sidste forsøg var pr, men her måtte Tanja se sig besejret at Sara Andreassen der løftede 90 kg. Dødløft er jo Tordenskyens bedste øvelse, og det blev der sat en tyk streg under med denne flotte serie 180 – 190 og 200,5 kg. Sidste løft var en forbedring af hendes egen DR med hele 5,5 kg. I totalen var det også DR. “The beast from the East” blev også stævnets bedste løfter på point, med en score på hele 481.467 var det endnu engang den bedste præstation af en dansk løfter ever.

84+ kg Damer:

3 af klubbens piger skulle her kæmpe om medaljerne, Amalie Nielsen, Amalie Larsson og Caroline Stougaard der dog stiller op for Aask. Squat: Amalie Nielsen startede på 160 kg, derefter var der pr med 170 kg, som Tilde dog måtte bruge 2 forsøg på. Amalie Larsson fik tre gode med 160 – 170 og 175 kg, sidste forsøg var pr. Caroline var suveræn 170 – 180 og 187,5 kg blev klaret, de to sidste var DR. Tilde har jo været skadet i skulderen, så der var ikke blevet trænet bænkpres, 55 og 62,5 kg blev dog løftet. Amalie Larsson klarede 62,5 – 70 og 75 kg, sidste løft var også her PR. Endnu engang var Caroline suveræn 90 – 95 og 98 kg udløste hvide lamper, de 98 kg var desuden DR. Tilde startede dødløften med lette 160 kg, derefter en pr på 175 kg, i sidste forsøg på 180 kg var kræfterne væk. I dødløft fik Caroline modstand af Amalie Larsson, der startede let på 175 kg, Caroline åbnede på 182,5 kg, i andet går Amalie på DR, nemlig 191 kg som hun klarer, Caroline vælger nu 197 kg som hun også klarer, og derefter afstår for 3 forsøg, Amalie skal derfor på endnu en DR, hvis hun vil vinde guld i dødløft, 197,5 kg bliver valgt og den bliver løftet perfekt. Dejligt at se de 3 piger sammen på medalje-skamlen.

Vores stærke piger blev bedste klub foran Aarhus AK og Aalborg SK