DMA 8 Marts

Ole Olsen havde kvalificeret sig til DM Senior, Nickolaj og undertegnede tog med på turen til Horsens, for at hjælpe den gamle. Der var 4 stærke løftere i klassen, målet var en podieplads, og for at det skulle lykkedes, måtte alt gå optimalt.

I squat startede Ole med to lette forsøg på 245 og 260 kg, så på med 270 kg som ville være ny pr med 5 kg, desværre var den lidt for tung denne dag. I bænkpres blev rumpen løftet i første forsøg på 152,5 kg, alligevel valgte vi at øge til 157,5 kg som let blev løftet, for at samle kg, valgte vi 162,5 kg til sidste bænkpres, også den blev løftet let. I dødløft blev det til serien 240 – 257,5 og 267,5 kg som alle udløste hvide lamper. I alt flotte 690 kg som var ny totalrekord, og ikke mindst en flot bronzemedalje i det skrappe selskab.

Stævnet bar præg af dårlige og helt uforståelige dommer bedømelser, cremen af de danske dommere var samlet sammen, og der var nedsat en jury, men de slap ikke godt fra opgaven. Bortset fra en enkelt dommer, er det længe siden de selv har stået på et podie, (nogle har aldrig prøvet), det ville være rart at se dem i en tricot, og ikke mindst se dem kæmpe med nogle vægte.

Høvdingen

DM Master 16/2

Per Berndorff stillede raw op i 93 kg.klassen for voksne over 50 år, og med en blød trekamp, lydende på 135 i squat, 147,5 kg i bænkpres og 155 i dødløft blev mesterskabet løftet sikkert hjem. I øvrigt blev de 147,5 kg i bænken noteret som dansk rekord.